Keramik og leg i ler
3 timers-weekend-workshop LØRDAG
FORM DIN EGEN KOP
Kom og lav din egen keramik i stentøjsler.
Få fingrene i leret, lær at arbejde med det, og lad din indre formgiver begejstres.
Du lærer at modellere og forme din egen kop og evt. dekorere den med hank og forskellige lettere dekorationsteknikker.
Vi glaserer din kop i din ønskede farve, og har din kop klar til afhentning 2-5 uger senere.
Vi har plads til 10 personer på holdet, så du kan også booke denne workshop som en gruppe.
LER OG LEG PÅ EGEN HÅND MED SPARRING
FREDAGSLER 15.00-18.00
Har du prøvet at lave ler før, eller vil du bare gerne selv have fingrene i noget ler? Måske har du været på en af vores lørdagsworkshops eller gået på hold, og kan godt være lidt selvkørende?
Så er fredagsler noget for dig. Vores værkstedsvært udleverer ler til dig (500 g.) og står klar med sparring og hjælp til at finde relevante redskaber i værkstedet.Du får 3 hyggelige timer, og vi sørger for at forgløde og glasere dit mesterværk efterfølgende.
Tag dine venner, kollegaer, dine børn eller din partner under armen og nyd nogle hyggelige timer i værkstedet.Der er mulighed for at tilkøbe vin og salte snacks, samt varme drikkevarer og kage i Café Selvskab inde ved siden af.
LÆS MERE HER
GÅ TIL LER
Har du allerede været på én af vores endags-workshops, og har lyst til mere leg med ler, eller har du lidt eller meget erfaring med ler i forvejen, så er vores gå-til-ler-hold måske noget for dig?
Vi har 6-ugers-hold om aftenen, særlige feriehold for børn og unge, og har også familiehold i støbeskeen.
HOLD DIT EGET
ARRANGEMENT
Fødselsdag, polterabend, kreaklubben på tur eller et anderledes firmaevent?
Vi har plads til 10-12 personer alt efter typen af arrangement.
Kontakt os på formbarkeramik@gmail.com med din forespørgsel.